12 Volt fra bil til campingvogn


12 volt ladestrøm fra bilen

Du skal bruge følgende:
• 4 eller 6 mm2 ”12 volt ledninger”.
• Skillerelæ f.eks Boch.
• 25 Amp sikringsholder inkl. Sikring afhængig af ledningstykkelse.
• Har du 7 polet stikdåse, bør du anskaffe 13 polet stikdåse.

Hvorfor sikring?:
Kablerne du anvender skal normalt være beskyttet med f.eks en sikring, som afbryder strømforsyningen i tilfælde af overbelastning og kortslutning. Ved for store strømme kan det medføre en temperaturstigning af kablernes isolation, samlinger, anslutninger som kan gøre skade, f.eks kan ledningernes isolation begynde at brænde. Montering af sikring samt korrekt størrelse sikring forhindre ovenstående skader.

Hvorfor skillerelæ?:
Montering af skillerelæ gør at der kun sker opladning af strøm fra bilen til campingvognen når bilen er tændt.

Hvorfor 4 eller 6 mm2 12 volt kabel?:
Anvender man for tynde kabler tabes der energi som også kan med føre risiko for brand. Kablernes længde har betydning for evt. strømtab, jo længere kablerne er, jo mere strømtab. F.eks hvis du anvender 2,5 mm2 fra bilens batteri til bilens 13 polet stikdåse, kan du måle 12 volt ved batteri men kun 11 volt ved bilens 13 polet stikdåse. Anvender du større kabel f.eks 4-6 mm2 vil du måske kunne måle ca. 12 volt ved bilens 13 polet stikdåse.

Vil du undgå strømtab til campingvognens batteri, bør du anvende 4- 6 mm2 kabel fra bilens batteri til campingvognens batteri. Se mere om 12 volt ledninger/sikringer samt dimensionering m.v. via dette link:

Klik her og læs mere om 12 volt ledninger/sikringer.

Ledning til ben 9-10 trækkes begge helt op til bilen´s batteri og sikres med hver sin sikring på 16-25 amp afhængig af lednings tykkelse. Sikringsholderen inkl. Sikring skal placeres så tæt på batteri pol som muligt. Ledning til ben 10 monteres med relæ som styres af D+ på generator eller bilen´s kørelys, sådan at der er strøm på ben 10 når motoren er startet. Der trækkes et kabel mere til stelforbindelse, du evt. bruge bilens stelforbindelse ved batteri, eller tættere på evt. i bagagerummet.

12 volt billede

NB. Har du 7 polet stikdåse monteret på bilen bør du overveje at skiftet det til 13 polet stikdåse, herved har du ledige stik til ovennævnte. 13 polet stikdåse kan bla. købes hos Thansen og Harald Nyborg.

13 polet stikdåse
Bilens 13 polet stikdåse
Billede stik_ledninger








Et 13-polet stik beregnet for 12 V (ø 30 mm) og med de elektriske ledninger forbundet på følgende måde (DIN fornorm V 72570), idet pos. 9-13 dog kan være udeladt:

Nr. Farve
1 Venstre blinklys – gul
2 Tågebaglygte – blå
3 Stel, 1-8 – hvid
4 Højre blinklys – grøn
5 Parkering, højre – brun
6 Bremselygte – rød
7 Parkering, ventstre – sort
8 Baklygte – grå
9 Plus, strømforsyning – blå
10 Bilens batteri + via relæ. Til køleskab/opladning af batteri i campingvogn, 4-6 mm2.
11 (Ledig) på nogle campingvogne: stel til pos. 10 (12), 4-6 mm2.
12 Ledig
13 Stel til pos. 9 og 10 (11,12), 4-6 mm2 ledning.

Bilens 7 polet stikdåse

7-polet

Et 7-polet stik beregnet for 12 V (ø 36 mm) og med de elektriske ledninger forbundet på følgende måde (ISO Standard 1724-1975):

Nr./ DIN / Farve
1/ L /Venstre blinklys – gul
2/ 54 G /Indv. belysning – blå/plus
3/ 31 /Stel, hvid/minus
4/ R /Højre blinklys – grøn
5/ 58 R /Baglys, højre – brun
6/ 54 /Bremselygte – rød
7/ 58 L /Parkering, venstre baglys samt positionslys foran – sort

Nr. 10, 11 og 13 er anbefalet ledningstykkelse, som bør dimensioneres i hvert enkelt tilfælde efter strømstyrken.


Nedenstående er standarttilslutning, og er vist med anbefalet ledningstykkelse, som bør dimensioneres i hvert enkelt tilfælde efter strømstyrken.
Der kan forekomme afvigelser fra opgivne farvekode, kontroller derfor ledningstilslutningen evt. med et multimeter. Der kan forekomme fabriks afvigelser ved tilslutning af ben 2, 9 og 10 på det enkelte campingvogns mærke.
(Forstørre billede ved at klikke på billede)

12 volt skema_master


NB. Husk der altid skal monteres en ensretter mellem bil og campingvogn – Hvorfor monterer ensretter:
En ensretter sikre at strømmen ikke kan løbe tilbage, det vil sige hvis dit bilbatteri tømmes fordi du bruger strøm i campingvognen, kan man risikerer de store strøm mængder brænder ledninger af – Ensretteren sørger for der ikke kan løbe store strømmængder tilbage og dermed brænde ledninger af. Læs mere om ensretter samt tilslutning m.v. via link nederst på siden.

Ovenstående er en løsningsmodel til at oplade campingvogn batteri fra bilen inkl. konstantstrøm – Der findes også andre måder, hvor du ikke skal trække kabler men istedet anvender eksisterende kabel installation i bilen samt i campingvognen via en Batteri Booster:

Der er som regel ensretter i en Batteri Booster, hvorfor du samtidig sikre at strømmen ikke kan løbe tilbage, det vil sige hvis dit bilbatteri tømmes fordi du bruger strøm i campingvognen, kan man risikerer de store strøm mængder brænder ledninger af – Når der er indbygget en ensretter i en Batteri Booster kan der ikke løbe store strømmængder tilbage.

Du kan købe en ensretter separat hvis du ikke ønsker en Batteri Booster, vær dog opmærksom på denne løsningsmodel medføre strømtab fra den separate ensretter som monteret i campingvognen. Korrekt ladespænding ved denne løsningsmodel kræver ofte du har trukket 4-6 mm2 ledninger fra bilens generator til campingvognens batteri.

En Batteri Booster er som regel bygget med flere udgange, således kan du tilslutte dit køleskab til Batteri Boosteren, derved opnår du korrekt ladestrøm til køleskabet, som herefter køler optimalt/korrekt.
Batteriets levetid bliver væsentligt forlænget, når der anvendes Batteri Booster.

Se nedenstående billede af en Batteri Booster:


Billede af Moverkul

Læs mere om Batteri Booster og ensretter samt tilslutning af ledninger i campingvogn via nedenstående link:

Klik her og læs mere om at tilslutte 12 volt batteri i campingvogn.


Følger du os på Facebook?
– Hvis ikke husk, at give caravaninfo.dk et Like, så du er med på de første nyheder, videoer o.l..


Caravaninfo.dk er Skandinavien´s største samt mest unikke private campingportal vedrørende:Campingvogne, Caravan Movere, Udstyr, Teknik, Artikler samt gode råd til Gør-Det-Selv Projekter.


NB. Husk at deltage i afstemning, du kan også skrive dine evt. kommentar/ erfaringer nederst på siden.
Se mere om 12 volt ledninger og sikringer via link: Klik her






Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*