Batteri til campingvogn


Man skal købe et batteri til campingvogn som passer til den mover man køber samt ens behov og frivægt – “Link: Se også batterier med LAV VÆGT”.

Mange Mover mærker oplyser f.eks. “min f.eks 75 Amp batteri”, og “anbefaler f.eks. 100 Amp batteri” (AGM/ GEL), dog findes der mange batterløsnings modeller i dag, hvor du kan begrænse vægten i din campingvogn.

Gennemsnit strømforbruget på nogle movere er 20 A, og på nyere Movere kan gennemsnits strømforbruget 35 A, og max. forbruget er oplyst til 120 – 150 A.
Gennemsnits forbruget er typisk beregnet ud fra underlaget er uden den store modstand evt. asfalt, tørt græs samt plant terræn. Ved brug af movere på en blød underlag eller i småsten, skal man forvente at strømforbruget er større.

Mange producenter oplyser, at opladnings tid af batteri samt “100% batteri kapacitet”, er ved temperaturer på 25 grader, ved temperatur herunder forringes effekten af batteriet.

Du bør vælge størrelse af batteri ud fra om du skal bruge strøm fra batteriet til lys, pumper m.v. samt til din Mover. Ligeledes bør batteriet ved brug af Mover kunne leverer “max strøm”, ellers yder Moveren ikke max.

Ved vurdering af batteri størrelse, bør ovenstående faktorer iagttages, idet temperatur, opladning, batterikvalitet, oplader m.v. i sidste ende afgør hvor meget strøm du kan få ud batteriet inden spændingen falder til under 11.5V. Vælger du et større batteri, vil der være længere forbrugs tid før spændingen falder på batteriet.

De fleste Gel og AGM batterier kan teoretisk levere 80% inden spændingen falder til under 11.5V, dog findes der batterityper hvor spændingen holdes i længere tid, og hvor batteriet vejer mindre f.eks Optima, se evt. mere herom i menuen “mover batteri lavt vægt.

Spændings fald kan medføre, at Mover motoren umiddelbart ikke yder max. effekt, de fleste movere med elektrisk tilkobling kan betjenes til batteriet har ca. 9 volt, ved spændings fald under ca. 9 volt kan den elektriske til- og frakobling umiddelbart ikke anvendes.

Amperetimer (Ah) er måleenheden for batteriets totale strømreserve.
Oftest måles denne ved 20 timers afl adningstid. Batteriet belastes med en konstant strøm, ved +25°C, indtil slutspændingen er 10,5 V for et 12 volts batteri.
For at opnå max levetid af et gel batteri samt max kapacitet, bør batteriet oplades med f.eks en 3 trins lader eller bedre, se mere om batterilader længere nede på siden.

Se billede (Digital multimeter):
Multimeter
Med et digital multimeter kan du undersøge om din campingvogns batteri har korrekt spænding samt tjekke om der er strøm i din bil 13 pol stik m.v.. – Et godt stykke værktøj (Set til ca. kr. 69,50 – Hos onkel nyborg).


Hvordan sikre du batteriet ikke er afladet under kritiske værdier:
Vi anbefaler du installerer en batteri vagt, se lidt info. jf. nedenstående som er fast monteret istedet for et multimeter:
• Batteriet opladet i procent
• Hvor mange volt batteriet har
• Batteriet´s temperatur
• Oplysninger om: batteriet er ok, lad snart op, oplad nu
• Dato for hvor mange procent batteriet har været opladet til
• Hvilken campingvogn batterivagten er monteret i

•Link: Se mere om “batteri vagt” via dette link


Husk at dit batteri kapacitet reduceres ved kulde:
Et fuldt opladet batteri som belastes i kulde ved ca.:
+ 25°C giver 100 %
+/- 0°C giver 75 %
– 18°C giver 50%



Hvad skal jeg gøre ved mit batteri i campingvognen om vinteren?:

Alle batterier selvudlades, og fritidsbatteri har ca. 5-6 % selvudladning pr. måned ved 20°C. Hvis dit batteri står hen i længere tid skal der ske genopladning. Batteriets selvudladning bliver mindre jo mere kulde det bliver udsat for. Feks. halveres selvudladningen for hver 10°C temperaturen falder (ved 20°C 5-6 % ved 10°C ca. 2,5- 3 %), batteriet bør derfor opbevares et koldt sted for at undgå for meget selvudladning, med mindre du har mulighed for opladning.

Gel samt AGM batteriers selvudladning er lavere, og du kan forvente et fuldt opladet (100%) batteri, kan opbevares uden forbrug i ca. 6 måneder ved 10°C uden det giver problemer, afhængig af batteritype. Dog er det bedst batteriet får en genopladning (100%) efter ca. 3-4 måneder.

Hvis et batteri er 100 % opladet fryser det først ved ca. -70 °C, batteri med 50 % opladning kan først fryse ved ca. – 25 °C, batterier uden strøm kan fryse ved – 7 °C. Sørger du for dit batteri har 50 % ladning kan det klare de værste kulde grader i Danmark.

Der bør ikke være forbrug på dit batteri mens batteriet står i vinterhi, med mindre du genoplader batteriet nogle gange i vinterperioden.

En digital multimeter, kan anvendes til at kontrollerer hvor mange volt batteriet har uden ladespænding, men kan også anvendes til at kontrollerer hvor meget batteriladeren lader med på batteriet.

Er du i tvivl hvor mange gange du bør foretage genopladning når dit batteri er i vinterhi, kan du med fordel tjekke dit batteri med en digital batterimåler (voltmeter/multimeter).

Man bør have et digitalt voltmeter, og spændingen skal måles så tæt på batteriet som muligt idet kabler forårsager spændingsfald afhængig af belastningens størrelse.

Værdierne gælder for en temperatur på ca. 20 ° C.
LadningsgradSpænding SyrebatteriSpænding AGM BatteriSpænding GelbatteriBetydning
100% 12,60 V>12,80 V12,95 VFuldt opladet
70% 12,36 V12,55 V12,74 VDer skal lades
50% 12,10 V12,30 V12,54 VOplades omgående
10% 11,90 V12,20 V12,34 VFladt – muligvis delvist ødelagt
0%11,80 V<12,00 V12,10 V100 % Fladt - muligvis ødelagt

Batteriet bør ikke aflade mere end 50 %, det vil sige, hvis spænding måles under 12,4 V eller væskens (syrens) vægtfylde er under 1,22, skal batteriet genoplades. Det er svært at måle nøjagtigt, og batteriet må ikke have været opladet eller i brug det sidste døgns tid. “Lukkede”/ventilregulerede batterier kan ikke syremåles, her må man nøjes med voltmåling eller få testet sit batteri på en digital batteritester hos en en virksomhed som har batteritester.

NB. Batteriet virker med fuld styrke, lige til det ret pludselig »dør«. Hvis det hurtigt bliver »fladt« igen efter opladning, er det antageligt »dødt« og må kasseres.

Over 7.500 bruger af caravaninfo.dk har pt. afgivet afstemninger – Deltag med din afstemning!.



Nedenstående skema viser afstemningsresultater vedrørende sikring af batteri om vinteren:

Sikring af batteri om vinterenStemme procent fra Caravaninfo.dk afsteming
Mit batteri bliver i campingvognen om vinteren, og oplades ikke33.98%
Mit batteri bliver i campingvognen om vinteren, og oplades ca. 1-3 gange24.34%
Mit batteri bliver i campingvognen om vinteren, og oplades ca. hver måned21.31%
Jeg tager mit batteri ud af campingvognen om vinteren20.37%


 


Her en kort opstilling af 3 typer batterier:

Åbne syrebatterier (Fordele)Åbne syrebatterier (Ulemper)
BilligereSyrespild
Lade tilstand kan måles (Syrevægtfylde)Skal placeres i separat ventileret rum
Væske kan efterfyldesFarlige brint gasser kan forekomme
Batteriet skal monteres i en batterikasse som er modstandsdygtig overfor evt lækkende elektrolyt
Tåler færre opladninger
Kan ikke holde en høj spænding i hele afladningsfasen, spændingen (volt) næsten til 100% udløb, dvs. du har minimum 12 v fra batteriet til det næsten er 100% afladet

Lukkede syrebatterier (Fordele)Lukkede syrebatterier (Ulemper)
Rimelig prisNogle typer har meget ringe kapacitet ved stort forbrug
Lade tilstand kan aflæses på indikatorNogle typer kræver større lade spænding en normale lader
Udluftning med slange system som føres ud i det fri, som sørger for at syredampene, som opstår under opladning føres gennem slangen
atteriet skal monteres i en batterikasse som er modstandsdygtig overfor evt lækkende elektrolyt
Tåler færre opladninger
Kan ikke holde en høj spænding i hele afladningsfasen, spændingen (volt) næsten til 100% udløb, dvs. du har minimum 12 v fra batteriet til det næsten er 100% afladet

AGM batterier (Fordele)AGM batterier (Ulemper)
Udluftning unødvendigDyrere
Stor kapacitet også ved stort forbrug
Tåler flere rystelser
Formår at holde en høj spænding i hele afladningsfasen og holder spændingen (volt) næsten til 100% udløb, dvs. du har minimum 12 v fra batteriet til det næsten er 100% afladet
Tåler flere opladninger
Kan placeres i flere positioner (lodret, vandret)
Nogle batterier kan tåle samt genoplades ved 100 % afladning


Nedenstående batterier er blot nogle eksempler på batterier som anvendes i Campingvogne samt til Mover brug, der findes mange andre batterier som også kan anvendes.
“Link: Se også batteriløsninger med LAV VÆGT”.



AGM batterier

AGM batterier er umiddelbart de mest anvendte batterier i campingvogne jævnføre Caravaninfo.dk afstemningsresultater.

AGM batterierne har typisk gevindterminaler, men der kan tilkøbes polsæt så man man anvende almindelige polsko, hvis man ønsker det.
AGM batterier (Absorbed Glass Matt) betyder, at der mellem pladerne i batteriet findes en separator som absorberer svovlsyren og sikrer at fugtigheden i pladen er passende. Dette giver en god egenskab i relation til dybe udladninger.

Et AGM batteri er yderst velegnet til f.eks. campingvogn Mover, det holder til mere end 800 cycles, er 100% vedligeholdelsesfrit og afgiver ingen gas eller syrespild.

AGM batteri har en meget lav selvafladning fra 1% til 3% pr. måned. Det betyder at batteriet kan opmagasineres i meget længere tid end traditionelle batterier uden afladning.

Ampere: 100 Ah:
Størrelse: 330x171x222mm
12 Volt
Vægt 32,0 Kg.
Poltype 6 mm bolthul

Ampere: 75 Ah:
Størrelse: 258x166x215
12 Volt
Vægt 24,0 Kg.
Poltype 6 mm bolthul

AGM batteri 100 Amp



Optima Yollow Top 55 Ah/ 75 Ah

Optima Yellow Top er en lidt dyre løsnings model i indkøb, men måske den billigste på sigt, grundet batteriets egenskaber/holdbarhed. Uanset om batteriet anvendes i fugtige, varme omgivelser eller udsættes for kraftige vibrationer, kan det levere strøm i hele afladningsfasen. Batteriet formår at holde en høj spænding i hele afladningsfasen, hvilket betyder større kapacitet til rådighed, sammenlignet med traditionelle batterier. Dette skyldes det unikke SpiralCell Technology.

Et OPTIMA batteri holder op til 2 gange længere end normale batterier og er 100% vedligeholdelsesfrit, hvilket betyder at 55 Ah i Optima batteri svarer til mellem 110Ah og 135Ah ved traditionelle batterier. Vægt forskellen er typisk ca. 13 kg ved batteri med tilsvarende kapacitet. Ligeledes har batteriet ekstrem hurtig genopladning med gængse ladere. Foruden den høje sikkerhed kan batteriet monteres i flere positioner.

Batteriet tåler flere rystelser end andre batterier, og batteriet holder spændingen (volt) næsten til 100% udløb, dvs. du har minimum 12 v fra batteriet til det næsten er 100% afladet. Andre batterier taber spændingen hurtigere end Optima batterier, andre batterier tåler blot ca. 35-70% afladning, og kan ødelægges ved 100 % afladning, Optima batteriet kan genoplades, selv om det er 100% afladet.
Optima batteriet har meget lav selvudladning i forhold til andre batterier, det er en fordel når din campingvogn henstår vinteren over med batteri monteret. Det holder til flere cycles end f.eks alm. AGM, og er 100% vedligeholdelsesfrit og afgiver ingen gas eller syrespild.

Specifikationer:
Type: YTS 2,7
Kapacitet: 38 Ah
Mål (LxBxH): 237 x 129 x 227 mm
Vægt: 11,6 kg.
Optima 2,7

Specifikationer
Type: YTS 4.2
Kapacitet: 55 Ah
Mål LxBxH: 254 x 175 x 200 mm
Vægt: 19,5 kg
Yollow top

Specifikationer
Type: YTS 5.5
Kapacitet: 75 Ah
Mål LxBxH: 325 x 165 x 238 mm
Vægt: 26,5 kg
optima 5,5

* Ovenstående batteriløsninger fra Optima Yellow Top anbefales som værende den bedste løsning sammen med en god batterilader (se mere om batteri ladere), hvor du opnår god batteri kapacitet samt lang levetid.



Lithium batteri

Letvægts lithium batteri er på 30 Amp, og vejer kun 4,6 kg., og er nok til, at flytte en campingvogn Mover i over 35 minutter. Der findes også 40 amp batteri som er designet til det virkelige tunge arbejde.

Vægten af ​​30 ampere batteriet er kun 4,6 kg, og vægten af ​​40 ampere batteri versionen er 5,8 kg. Batteriet leveres med en specielt tilpasset 8 Ah. oplader til lithium-batterier. Efter ca. seks timer er batteriet fuldt opladet igen. Vægten af ​​denne oplader er kun 400 gram. Vægtbesparelse med dette batteri er i forhold til en traditionel bly / syre batteri ca 22 kg.

Batteriet leveres med de nødvendige beslag til at fastgøre campingvognen, således batteriet bliver fastgjort på en professionel måde.

Lithium Ion (Li-Ion) batteri power systemer bliver i stigende grad valgt til mange anvendelser på grund af Li-ioner højere specifik energitæthed end de centrale teknologier foregående årti såsom nikkel cadmium og bly-syre-batterier.
Li-Ion teknologi har højere spænding output pr celle end mange andre systemer. Derfor er der behov færre celler for en given batterispænding.

Ovenstående batteriløsning kan anbefales, og du kan med denne batteriløsning tilslutte 12 volt i din campingvogn.



Li-ion batterier

Dog har du også mulighed for batteriløsninger, hvor batteriet vejer ca. 2-3 kg., bla. findes der: Accupack og Peak Power Pack , som har indbygget batterilader (Integreret løsning), “batteri og oplader i en”. Denne batteriløsning oplyses til at kunne monteres til campingvogne på max. 1.500 kg.

Du bør ikke vælge de to nævnte batteriløsningsmodeller, jævnføre diverse fora har flere campister som har fået monteret denne batteriløsning måtte demonterer batteriet igen grundet manglende batteri kapacitet, og har fået monteret et andet batteri med større kapacitet. Du kan ligeledes ikke tilslutte 12 volt i campingvognen med denne batteriløsning.

F.eks oplyses det Peak Power Pack som vejer ca. 2 kg., og oplyses til at erstatte et 75 AH batteri, og kan via en Mover flytte en 1.200 kg campingvogn med en 25% stigning.
Rangeringstiden er oplyst til ca. 15 minutter (afhængig af stigningen). Der findes også større modeller som vejer lidt mere og med lidt længere rangeringstid (1,8 kg – 2,8 kg), største rangeringstid er oplyst til 23 minutter.

Type: Li-ion, LiFe04.
Kapacitet: 8,8 Ah.
Mål: 200 x 200 x 102 mm.
Vægt: ca. 2 kg.

Ved brug af denne batteriløsning oplyses det, at du har ca 15 min rangering med en 1.200 kg campingvogn, dog oplyses der ikke umiddelbart om det er på asfalt. Hvis de 15 min er beregnet på asfalt uden stigning, skal du påregne kortere rangerings tid end de 15 min, hvis du bruger din Mover på græs samt hvis din campingvogn vejer mere end 1.200 kg.

Ligeledes skal du være opmærksom på, at hvis din mover ikke får max strøm hele tiden yder den ikke max, der bør altid være rigeligt med strøm (Max strøm) til din mover, derved undgår du evt. skader på din mover. Opladningstiden er ikke præciseret, og afhænger af om du lader fra 230 Volt eller 12 volt fra bilen. Vær opmærksom på, hvis du anvender max rangeringstid, at du skal have opladet enheden igen før du kan bruge din mover.


Batteriladere:

Det er vigtigt du anvender den rigtige batterilader til dit batteri. Ved brug af forkert batterilader, vil der være risiko for du beskadiger batteriet, forringer levetiden, batteriet yder ikke max.

Når du har 230 Volt til rådighed, kan du oplade batteriet med en batterilader. Batteriet fulde kapacitet opnås kun hvis du har købt en batterilader som kan oplade til 14,4 volt, og som samtidig selv regulerer ladestrømmen ned til ca. 13,8 Volt efter batteriet er fuldt opladet, også kaldet “vedligeholdesesladning” (Vedligeholdelsesladning med impulser forbedrer batteriets levetid og ydelse). Ovenstående batteriladere kaldes ofte 3, 6 eller 8 trins fuldautomatisk ladeproceslader, der findes mange forskellige 230 volt kvalitets batterilader på marked i dag, f.eks CTEK som er gode til AGM, Optima batterier og gelebatterier. Polaris BC1216 er også en god 4 trins switch-mode lader, laderen kan indstilles til at lade blybatterier, Gel eller AGM batterier, og har termostatstyret køleventilator samt ensretter som forhindre, at strømmen kan løbe fra batteriet til den eksterne strømkilde.

Ovenstående batteriladere blot for at nævne nogle velegnet batterilader til AGM, Gele, Optima batterier. Du bør ligeledes være opmærksom på om den batterilader du køber kan lade et 100 % afladet batteri op. Batterilader findes i forskellige størrelser f.eks 5.0 A/ 7.0 A, jo større batterilader du køber, jo hurtigere bliver dit batteri opladet.
Nogle få batteriladere er med blæser, køber du en batterilader med blæser, og placerer den i nærheden af hvor du sover, kan det måske give nogle gener.


Billede af CTEK lader Billede af Polaris lader
 


Lade campingvognens batteri op fra bilens generator:
Korrekt ladespænding i din bil er 14,2 – 14,4V ved +25°C, målt på batteriets poler. Lavere temperatur kræver højere ladespændning mens højere temperatur kræver lavere ladespændning.

Når du kobler din campingvogn på bilens 13 pol stik, kan batteriet i campingvognen lades op fra bilens generator. Afstanden mellem bil og campingvogn medføre spændings fald, og dermed er den spænding som campingvognens batteri bør have for lav. Når du måler ladespændingen ved bilens poler måler du ca. 14,4 Volt, og måler du på campingvognens batteri når bilens generator lader vil du kunne måle ca. 11,5 (afhængig af længden på dine kabler samt kabeltykkelse). Bliver campingvognes batteri kun ladet med 11-12 volt, får batteriet i campingvognen ikke tilstrækkelig spænding 14,4 Volt, hvilket medføre batteriet ikke kan oplades til fuld kapacitet, og batteriet kan på sigt ødelægges.

Det spændingsfald som der forekommer på kablerne mellem bil og campingvogn f.eks 14,4 Volt (Bil) og ca. 11-12 Volt (ved poler i campingvogn batteri), kan udlignes således campingvognens batteri lades med ca. 14,7 volt ved at anvende en fuldautomatisk batterilader Batteri Booster. Batteri Boosteren bør placeres så tæt ved campingvognens batteri som muligt, ved brug af Batteri Booster behøves du ikke at trække nye tykke kabler for at få korrekt ladespænding (Grundet spændings fald), Batteri Boosteren sikre korrekt opladning til 14,7V med 8A i timen.

Der er som regel ensretter i en Batteri Booster, hvorfor du samtidig sikre at strømmen ikke kan løbe tilbage, det vil sige hvis dit bilbatteri tømmes fordi du bruger strøm i campingvognen, kan man risikerer de store strøm mængder brænder ledninger af – Når der er indbygget en ensretter i en Batteri Booster kan der ikke løbe store strømmængder tilbage.

En Batteri Booster er som regel bygget med flere udgange, således kan du tilslutte dit køleskab til Batteri Boosteren, derved opnår du korrekt ladestrøm til køleskabet, som herefter køler optimalt/korrekt.
Batteriets levetid bliver væsentligt forlænget, når der anvendes Batteri Booster.

Se nedenstående billede af en Batteri Booster:


Billede af Moverkul


Caravaninfo.dk test:

Caravaninfo.dk har nu afsluttet ½ års test af Optima YTS 4.2 55 Ah spiralcelle med 230 volt batterilader: CTEK MXS 7.0 12 volt 7 A samt batteri booster (Dan 1212). I testen blev Truma Mover SER anvendt monteret på en 1.800 kg total vægt campingvogn.
Optima YTS 4.2 55 Ah spiralcelle bliver opladet via 230 volt af CTEK MXS 7.0 12 volt 7 A når der tilsluttet 230 volt på campingvognen. Ved kørsel med campingvognen sker der opladning via en batteri booster (Dan 1212) som er tilsluttet Optima YTS 4.2 55 Ah spiralcelle, således batteriet oplades ved kørsel med campingvognen. En batteri booster sørger bla. for campingvognens batteri bliver ladet op med korret lade strøm, idet batteri boosteren kompenser for strømtabet mellem bil og campingvogn. Batteri boosteren har også den fordel den har indbygget ensretter (kaldes også spæringsdiode) som forhindrer modsat strømretning samt overbelastning af kabler.

Vores brug af batteriet har været til Moveren samt strøm til pumper, lys i campingvognen under vejs til destinationen, og til brug for nogle overnatninger uden strømtilslutning.
Vi har på intet tidspunkt manglet strøm, hverken til Mover eller lys, pumper i campingvognen. Ved brug af Moveren kan man virkelig høre på morterene, at de får max strøm, og på ingen måde er blevet overbelastet, hverken på kørsel af kiler, i løs underlag af sten, sand m.v..
Optima YTS 4.2 55 Ah spiralcelle har stor ind- og udladning, hvilket har den fordel, at opladning sker hurtigere end f.eks bly batteri eller AGM.

230 volt batterilader som blev anvendt er: MXS 7.0 er en fuldautomatisk 8-trins lader, der kan oplade med 7A på 12V-batterier fra 14 – 150Ah, og som er velegnet til vedligeholdelsesopladning op til 225Ah. MXS 7.0 har f.eks. batteridiagnose, der viser, om et batteri kan modtage og holde på en opladning, en særlig genetableringsfunktion, der kan genopbygge lagdelte og dybt afladte batterier, unik vedligeholdelsesopladning, en indstilling til optimeret opladning på kolde vinterdage samt opladning af de krævende AGM-batterier (f.eks. Optima).

NB. Vil du være helt uafhængig af strøm på campingpladser m.v., bør du overveje solpaneler. Vælger du solpaneler som løsningsmodel, bør batterikapaciteten tilpasses til dit strøm behov samt solpanelet størrelse.



Eksempel på beregning af typisk strømforbrug:
StrømkildeVoltForbrugVarighed
Lys12V3 x 10W2h60 Wh
Radio12V6W3h18 Wh
Pumpe12V20W0,4h8 Wh
Farvefjernsyn 12V45W3h135 Wh
Total=221 Wh

I tabellen ovenfor er vist en oversigt over et typisk strøm forbrug (12 volt) fra campingvognes batteri i løbet af én dag i en campingvogn.
Tabellen viser det det daglige forbrug ligger på 221Wh (Watt timer). Når du
dividere dette tal med batteri spændingen på 12V, har oplysninger om dit daglige Amperetimer forbrug.



Lidt om batteri kapacitet:
Et 12 volts batteri på 75 Ah (amp./timer) kan give strøm til 12V x 75Ah = 900 watt/timer, du kan bruge watt/timer til at beregne din kapacitet ved brug af strøm i campingvognen. Kapaciteten afhænger det af hvilken type batteri du har, ved brug af nogle batterityper skal du ikke regne med at få mere end 75% ud af batteriets kapacitet, grundet et batteri ikke har godt af at blive helt afladet. Dog findes der batterityper som kan tåle at blive helt afladet, her vil du få mere strømkapacitet ud af dit batteri.

Amperetimer:
Amperetimer (Ah) er den måleenhed man bruger for batteriets totale strømreserve, og batterier er påtrykt Ah som angiver batteriets kapacitet i Amparetimer. Typisk måles strømreserven ved 20 timers afladningstid (C20). Årsagen til at man skal angive batteriets kapacitet sammen med afladetiden er bla., at et batteriers kapacitet er kraftigt afhængig af afladetiden.

Beregne dit batteri kapacitet:
Da dine lamper og pumper forbrug er opgivet i watt/timer skal vi finde kapaciteten du har til rådighed ved at omregne din kapacitet i watt/timer. F.eks et 12 volts batteri på 75 Ah (amp./timer)=> 12V x 75Ah = 900 watt/timer, nu har du beregnet hvor mange watt/timer du kan trække ud af dit batteri, også sagt på den måde du har beregnet din kapacitet ved brug af strøm i campingvognen.

Hvor mange dage kan du bruge batteriet før det skal oplades igen?:
Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående skema med eksempel på et typisk dagligt strømforbrug i en campingvogn, vil regne stykket se således ud: 900 Wh/ 221 Wh= ca. 4 dage (Du kan anvende dit batteri (batterikapacitet) i ca. 4 dage, hvis du ikke anvender mere end de 221 Wh som er det anslået forbrug, husk det er kun en teoretisk størrelse, da flere faktorer gør sig gældende som type/kvalitet batteri og ikke mindst din batterilader, temperatur.

Det kan være svært at forstå at forskellen på et godt og dårligt batteri kan være enorm!


Hvordan sparer du på campingvognens strømkapacitet:
Her oplistes nogle eksempler på hvordan du kan få mere strøm kapacitet på dit campingvognbatteri:
Overvej at skifte dine pærer ud med LED pærer. LED pærer bruger ca. 20 gange mindre strøm end helogen pærer. LED pærer har iøvrigt en levetid på ca. 7 gange længere levetid end helogen pærer, og så er LED pærer ikke så følsomme for rystelser, sidst og ikke mindst bliver en LED pærer ikke så varm som helegon pærer.


Se relevante links:
• Link: Lithium (LiFePo4) Batteri i campingvogn
• Link: Mover batteri lav vægt.
• Link: Tilslutte 12 volt batteri i campingvogn
• Link: 12 volt ledninger/ sikringer.


 

NB. Husk at deltage i afstemning, du må også gerne skrive dine evt. kommentarer/ erfaringer nederst på siden.
Klik her – Link til side med afstemninger samlet


Over 7.500 bruger af caravaninfo.dk har pt. afgivet afstemninger, se afstemningsresultater vedrørende batterier:

Nedenstående skema viser hvilken batteri de respektive campister som har deltaget i afstemning anvender.
Type, størrelse batteri samt ladereStemme procent fra Caravaninfo.dk afsteming
110 Amp6.05%
10012.53%
903.73
853.32%
757.77%
AGM16.07%
Bly batteri3.23%
Yellow Top 75 Amp2.44%
Yellow Top 55 Amp3.35%
Yellow Top 38 Amp1.1%
Lithium batteri letvægt løsning0.85%
Har Ikke manglet strøm på noget tidspunkt10.87%
Jeg anvender 3, 6 eller 8 trins batteri lader (Fuldautomatisk lader)15.48%
Jeg anvender IKKE 3, 6 eller 8 trins batteri lader (Fuldautomatisk lader)2.76%
Jeg har en "Batteri Booster" tilsluttet5.76%
Jeg har solcelle anlæg installeret4.07%


Følger du os på Facebook?
– Hvis ikke husk, at give caravaninfo.dk et Like, så du er med på de første nyheder, videoer o.l..




Caravaninfo.dk er Skandinavien´s største samt mest unikke private campingportal vedrørende:Campingvogne, Caravan Movere, Udstyr, Teknik, Artikler samt gode råd til Gør-Det-Selv Projekter.


Caravaninfo.dk kan ikke gøres ansvarlig for brug af ovenståenden informationer. Ligeledes er det den respektive bruger som er ansvarlig for den til enhver tid gældende lovgivning overholdes for udførsel af 12 Volt..
Har du noget at kunne tilføje eller konstaterer du fejl, må du gerne kontakte os. e-mail





Kommentarer

Batteri til campingvogn — 1 kommentar

  1. Jeg har problemer med mit batteri til min mover. Det virker som sådan fint, men jeg bliver nød til at tilslutte det til strøm ganske kort inden brug hvis den har stået i mere end 1 dag.Får den blot et øjebliks strøm så virker den fint igen. Det duer jo bare ikke når man kører hele vejen til Italien over flere dage og jeg så ikke kan koble den af og bruge moveren uden at tilslutte strøm først. Er der andre der har haft lignende problemer, og har en løsning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*