Campingvogne med fejl / mangler



Fejl på campingvogne



Plastvinduer:
I 2006 blev flere campingvognsejer indkaldt via centralregistret for motorkøretøjer om de STRAKS skulle bestille tid hos den nærmeste autoriseret forhandler vedrørende, at få checket vinduerne, da deres og med trafikanters sikkerhed kunne være i fare, hvis den udvendige rude løsner sig under kørslen.

Årsagen er de to vindueshalvdele kan gå fra hinanden samt, at det har vist sig at den nødvendige klæbeevne mellem de to vindues halvdele kan gå i oplysning ved høj UV-stråling. Da de fleste campingvogns producenter får vinduer til deres campingvogne samme sted fra (i dette tilfældet en Hollandsk vindues producent), var problemet konstateret på flere campingvognmærker fra 1998 til ca. årgang 2005, Bürstner var bla. et af de mærker som var ramt af problemet. Leverandøren af vinduerne med ovennævnte fejl til campingvognproducenterne var det Hollandske selskab polyplastic.nl.

Campisterne kunne via deres hjemmeside taste deres stelnummer ind, og tjekke om deres campingvogn var omfattet af problemet.

Udskiftning af vinduerne blev udført uden omkostninger for campingvognejerne. Typisk koster et vindue ca. kr. 6- 7.000,-.

Ikke alle campister fik udskiftet ruderne til nye uden beregning, men fik derimod tilbudt en permanent skrueløsning pr. kulance. Nogle campister som ønskede at få udskiftet ruderne, blev tilbudt udskiftning mod en egenbetaling pr. rudeskift.

En skrueløsning medførte, at man mekanisk fastgør den indvendige og udvendige plastrude med hinanden. Fastgørelsen blev udført i hvert hjørne af vinduet, og man kan se fastgørelserne udvendigt som afsluttes med en lille prop – Hvis din campingvogn er fra ovennævnte årgang, og der findes skruer mellem indvendig- og udvendigt plastvindue, er der udført reparation jævnføre ovenstående metode.

Fugtskader:
Hobby har haft problemer i deres campingvogn modeller fra ca. 2002-2005 med manglende fugemasse i fronten. Der var utæthed ved rangerhåndtagene samt fugen mellem alu- og plasthjørnet i fronten, den går fra top af gaskasse til skinnen hvor taget starter.

Udbedring er blevet foretaget ved campingvogns ejeren har henvendt sig hos forhandleren som har udbedret fejl og manglerne via tæthedsgarantien. Udbedring er sket ved rangerhåndtagene samt fugen mellem alu- og plasthjørnet i fronten, den går fra top gaskasse til skinnen hvor taget starter, som blev afmonteret, herefter blev en ny fugemasse i lagt før montering igen.

Hobby campingvogne fra 2007/2008 har også haft problemer med revner ved gaskassen i øverste hjørne som har medført fugtskader på campingvognen.

Adria fra midt 90érne til årgang 2000 har haft problemer med fugt, hvor der kommer vand ind diverse steder. Umiddelbart var problemet, at Adria havde anvendt en hvid fugemasse som ikke var tæt. De campister som havde problemer med utætte campingvogne (typisk ved døre, vinduer og serviceklapper), og som fik foretaget en reparation, fik en ny fugemasse (sort farve). Adria´s campingvogne som blev leveret efter årgang 2000, var med sort farve fugemasse.

Korrosion (Alu Pest) opstår ofte ved der er/har været fugtskade: Klik her og se mere om alu pest
alupest2
Alle campingvogne uanset årgang kan havde fejl som medfører evt. fugtskade, dog er nogle campingvogn mærker samlekvalitet bedre end andre.

Anvend det rigtige fugemasse:
Hvis du er til gør det selv projekter, og ønsker at tætne eller udskifte dine tagvinduer, skal du huske du kun må anvende Butyl fugemasse som f.eks dette link: Klik her og se link til Butyl fugemasse. Husk at butyl fugemasse også har en begrænset levetid på ca. 15 år, men holder ofte i længere tid.

Blødt gulv:
Flere campister har oplevet, at gulvet er blødt i et afgrænset område. Flere campister med Kabe campingvogne haft f.eks problemer med gulvet var blødt i et afgrænset område. Årsagen har typisk været, at den lim som er anvendt mellem metalpladen som holder gulvvarmen, polystyren (isolering) samt træfinerplader ikke binder mere. Andre mærker campingvogne end Kabe som ikke har vandbåret gulvvarme, som har samme problem med blødt gulv, skyldtes oftes, at limen som er anvendt mellem polystyren (isolering) samt træfinerplader ikke binder mere.

Nogle campister har fået deres campingvogn fejl med gulvet udbedret af Kabe fabrikken mens andre har fået udbedret problemet hos forhandleren. Der er bland andet prøvet metoder, hvor der boeres en række huller, hvorefter der sprøjtes skum ind i gulvkonstruktionen. Efter skummet er hærdet til, dækkes hullerne med en træprop. Alt arbejdet bliver udført ude fra under campingvognen.
Ikke alle har fået et godt resultat med ovenstående metode.

Ovenstående er alene fejl som ikke er forårsaget af fugtskader.

Defekte køle/fryseskabe:
Køler ikke nok:
Nogle campister har problemer med deres køleskab i campingvognen ikke kan køle godt nok, selv under Danske vejrforhold. Det er et problem som findes i alle campingvogn mærker, findes også i helt nye campingvogne bland andet i Kabe campingvogne. Nogle Kabe ejere har fået skiftet køleskabet, dog uden det ønsket resultat, nogle har fået skiftet køleskab flere gange.

Gasflamme blæser ud under kørsel:
Nogle campister har problemer med gasflammen blæser ud under kørsel når køleskabet er tændt på gas drift, problemet forekommer i fabriksnye campingvogne. Så typisk følger dette problem med campingvognen fra fabrikken.
Problemet forekommer kun i nogle campingvogne, og det drejer sig om forskellige campingvogns mærker samt forskellige køleskabs producenter.

Campister med dette problem får ofte oplyst af forhandleren, at de må leve med problemet, og andre får oplyst de skal monterer vinterafdækninger når de køre med køleskabet på gasdrift, uanset om det er sommer eller vinter. Klik her og se mere om gasflammen blæser ud under kørsel

Vejer campingvognen det som er angivet i egenvægt:
Mange campingvogns ejere har fået sig en overraskelse efter de har købt deres campingvogn, grundet de har haft tiltro til de kunne laste xxx kg i campingvognen ud fra den oplyste egenvægt. Senere har nogle campingvogns ejere fået kontrolvejet sin campingvogn, og efterfølgende fået sig en overraskelse, idet egenvægten viser sig at være større eller meget større end oplyst, nogle endda så meget større, at campingvognen ikke kunne bruges til at køre med på vejen fordi alt skulle lastes i bilen.

Ældre campingvogne kunne allerede fra fabrikken veje mere end fabrikanten havde angivet, men fabrikanterne har nu i mange år kontrolvejet “egenvægten”, på hver enkelt campingvogn inden den forlader fabrikken, for at sikre sig den holder sig inden for en hvis tolerance, derfor findes problemer med forhøj egenvægt sjælendt på nyere vogne.

En campingvogn må veje 5 % mere i “egenvægt” end oplyst af fabrikanten, f.eks en campingvogn er oplyst til 1.000 kg i egenvægt, den må veje 1.050 kg i egenvægt – Det vil sige der typisk ikke kan føres en juridisk sag med forhandler/ producent hvis den vejer mindre end 5 % af den oplyste egenvægt.
F.eks er en Wilk fra 2006 blevet kontrolvejet fra fabrikken, der var en kontrolvejeseddel fra fabrikken som oplyste hvad fabrikken havde vejet campingvognen til inden den forlod produktions hallen. Senere nogle år efter blev campingvognen kontrolvejet ved en godkendt vejestation fra DCU, og det viste sig at den egenvægt fabrikken havde oplyst var korrekt inden for 1 % afvigelse – Det er meget flot.

Egenvægten bliver oplyst ud fra campingvognens oplyste standard udstyr, så hvis du bestiller fabriks monteret ekstra udstyr på en standard model campingvogn, vil egenvægten blive forøget, ligesom hvis du selv senere får monteret ekstra udstyr vil egenvægten også blive forøget – Montering af ekstraudstyr ud over standard udstyr, beregnes ikke med i de 5% som campingvognen må veje mere end oplyst egenvægt.

Der findes nogle campingvogne som er til salg idag hvor frivægten (forskel mellem egenvægt og total vægt) er meget lille, f.eks 200 kg frivægt, og herefter er der monteret ekstra udstyr, så er der ikke meget tilbage til tøj, mad, o.s.v.. Nogle af disse vogne kan have en udfordring med, at kunne bruges som kørende campingvogne. Nogle campingvognsforhandlere er begyndt at gøre ekstra opmærksom på den lave egenvægt på disse campingvogne, hvor de er bekendt med der kan være et problem.
Klik her og se mere om Overlæsset campingvogn samt bøde ved formeget vægt

Det fleste af ovenstående informationer kan findes på internettet.


Har du nogle erfaringer med fejl på campingvogne, eller har du en artikel du ville bridrage med, skal du ikke tøve med at skrive en e-mail via dette link:Send en mail til os! eller skriv en kommentar nederst på denne side. Måske du også har nogle billeder at bidrage med 🙂 .


Relevante Links:

• Link:Klik her og læs mere om Kabe fra 2008 med fejl
• Link: Klik her og læs mere om alu pest i campingvogne
• Link: Klik her – Link til side med Fugttest.
• Link:Klik her – Link til side med “hvad skal jeg gøre med mit batteri om vinteren”.
• Link: Klik her – Link til side med Mover batteri info.


Følger du os på Facebook?
– Hvis ikke husk, at give caravaninfo.dk et Like, så du er med på de første nyheder, videoer o.l..


NB. Husk at deltage i afstemning, du kan også skrive dine evt. kommentar/ erfaringer nederst på siden.
Klik her – Link til side med afstemninger samlet





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*