Garanti Caravan Mover

Garanti Caravan Mover


Der er mange variationer på garantier, hvorfor garantiperioden og betingelserne for garantiperiode kan være forskellig, og det er værd at overveje forskellene da disse kan påvirke prisen på eventuelle reparationer i fremtiden.

Nogle Mover mærker giver 2 år, 4 år og 5 år dog er nogle med særlige betingelser f.eks 5 års garanti kun på dele ikke arbejdsløn, og Moveren skal være monteret af et udvalgt værksted, og nogle kræver service efter 1 og 3 år ved servicecenter, den bedste garanti på marked er 5 år uden betingelser – Se skema nederst på siden.

Vær ligeledes opmærksom på om deres tilbydes “Europagaranti”, nogle Mover mærker tilbyder “Europagaranti”, herudover tilbyder nogle Mover mærker også “Europaservice”.


Afstemningsresultater


Over 7.500 brugere har bidraget med deres afstemning på caravaninfo.dk, afstemningsresultatet vedrørende Mover garanti ser således ud:

Mover garanti m.v. Stemme procent fra Caravaninfo.dk afsteming
Garantiperioden for alle movere bør være 4-5 år?24.01%
Jeg har haft problemer med min mover inden for garantiperioden?18.18%
Jeg syntes garantiperioden er tilfredsstillende i forhold til prisen? 12.18%
Jeg fik en fair behandling ved garanti rep.?11.84%
Jeg syntes ikke garantiperioden er tilfredsstillende i forhold til prisen?9.43%
Jeg har haft brug for køb af reservedele uden for garantiperiode?8.58%
Udvalg af reservedele samt priser på reservedele er vigtigt for mit valg at mærke?6%
Nuværende garantiperiode bør ikke ændres?3.26%
Jeg fik ikke en god behandling ved garanti rep.?3.43%

Deltag i afstemning:Klik her.


Garantibestemelser generelt:

Garanti:
En garanti er en frivillig forpligtelse, som typisk sælger eller producent kan påtage sig ved salg af varer. Garantien giver dig som forbruger nogle tillægsrettigheder i forhold til dem, du allerede har efter lovgivningen, fx købeloven.

Eksempler på garantier:
Eksempler på garantier kunne være en fem års funktionsgaranti på et styreboks eller en fem års rustgaranti på Moveren. Afhængig af garantibetingelserne vil du kunne klage til garantigiver i hele garantiperioden, hvis styreboksen går i stykker, eller Moveren begynder at ruste.

Forskel på garanti og reklamationsret:
En garanti erstatter ikke reklamationsretten, men løber sideløbende med den. Hvis der opstår en fejl, som ikke er dækket af garantien, kan den godt være dækket af reklamationsretten, og du kan dermed henvende dig til sælger.

Når du handler i udlandet:
Når du handler i udlandet, skal du i øvrigt være opmærksom på, at det engelske ord ”Guarantee” ofte bruges både om reklamationsret og garanti. Garanti svarende til den danske fortolkning kan kaldes ”Commercial Guarantee” eller ”Warranty”.

Der skelnes ofte mellem produkt-/producentgarantier og forhandlergarantier:

Produkt-/ producentgaranti:
En produkt- eller producentgaranti, som er den mest benyttede form for garanti, knytter sig til selve produktet og vil ofte dække også andre lande end der, hvor varen er købt, fx indenfor Europa eller i hele verden. Det er typisk producenten, der yder garantien. Hvis du vil gøre brug af garantien, behøver du derfor ikke henvende dig til sælger, men kan henvende dig direkte til producenten. Eksempler på produktgarantier kunne f.eks være AGM batteri 500 – 600 cyklus ved 50% afladninger (Blot et fiktivt eksempel).

Forhandlergaranti:
En forhandlergaranti ydes af forhandleren/sælgeren, og hvis du ønsker at gøre brug af garantien, skal du henvende dig direkte til forhandleren. Ved køb i udlandet får du altså her typisk ikke den fordel, du kan få ved produktgarantier, at du kan indlevere varen til reparation i Danmark. En forhandlergaranti kan dog give dig andre værdifulde rettigheder, som ikke følger direkte af din reklamationsret.

Dine nærmere rettigheder i henhold til garantien skal fremgå af garantibetingelserne.

HB. Nærværende omhandler køb, hvor en privatperson handler med en erhvervsdrivende.


Køb via internettet i DK og uden for DK:

Sælger skal tydeligt informere dig om, hvilke persondata han indsamler om dig, f.eks. navn, adresse, køn, alder. Sælger skal også oplyse om, hvordan informationerne bliver brugt, og hvad de skal bruges til.

Dine betalingsoplysninger skal altid være beskyttet mod risikoen for, at nogen uberettiget kan få fat på dem, både under transmission og under den efterfølgende opbevaring. Tjek at der er en hængelås nederst på den side, du indtaster kunde- og betalingsoplysninger på hjemmesideadressen begynder med https://


Det er langt det sikreste at betale med kort:

Det er langt det sikreste at betale med kort (f.eks. Visa-dankort, MasterCard, Eurocard og American Express), når du handler på nettet. Du har ikke samme mulighed for at få pengene tilbage, hvis du har forudbetalt, f.eks. ved en bankoverførsel.

Betaler du med kort, kan du altid få pengene tilbage, hvis

• Varen ikke bliver leveret
• Sælger opkræver mere, end du er blevet oplyst om, at varen ville koste
• Du fortryder købet ved at undlade at modtage varen
• Der er hævet penge på din konto, uden du har givet lov

I de tilfælde, skal du kontakte sælgeren og bede ham om at tilbageføre pengene. Lykkes det ikke, kontakter du kortudstederen, typisk din bank, og meddeler, at du ønsker det beløb tilbageført, som du er uenig i.


Garantiregler gældende for EU:

Gratis toårig garanti (juridisk garanti)
Uanset om du har købt dine varer i en butik eller på online, giver EU’s regler dig altid ret til to års garanti helt gratis.

Denne toårsgaranti er kun et minimum, og dit lands egen lovgivning kan give ekstra beskyttelse. Husk, at enhver afvigelse fra EU’s regler skal altid være til forbrugernes fordel.

Hvis du har købt en vare inden for EU, som viser sig at have mangler eller ikke være eller fungere som lovet, skal forhandleren reparere eller erstatte den gratis eller give dig fuld tilbagebetaling eller et nedslag i prisen. I nogle EU-lande kan du vælge mellem alle fire muligheder lige fra starten. Ellers vil du kunne bede om hel eller delvis tilbagebetaling, når det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at reparere eller udskifte varen.

Og husk, at du måske ikke har ret til tilbagebetaling, hvis problemet er uvæsentlig, som f.eks. en ridse på et cd-omslag.

De to år starter, så snart du modtager varerne. I nogle EU-lande skal du underrette sælgeren om en mangel senest to måneder efter, du har opdaget den. Ellers kan du miste din ret til garanti.

Inden for seks måneder fra modtagelsen af varerne skal du bare påvise over for forhandleren, at de har mangler eller ikke er som lovet. Men efter seks måneder skal du i de fleste EU-lande også selv kunne bevise, at varerne allerede havde mangler, da du modtog dem, f.eks. ved at påvise, at defekten skyldes den dårlige kvalitet af anvendte materialer.

Sælger er altid ansvarlig for at udbedre mangler, og i visse EU-lande har du også ret til at kræve udbedring fra fabrikanten.

Det europæiske forbrugercenter i dit land kan fortælle dig mere om dine rettigheder i henhold til den nationale lovgivning og kan hjælpe dig, hvis du har problemer med varer, som du har købt i eller fra et andet EU-land.

Sagseksempel

Det kan ikke altid ses, om produktbeskrivelsen passer

Mirek bestilte en bærbar computer, der så ud til at virke, som den skulle. Over et år efter han havde købt den, opdagede han, at dens hukommelse var mindre, end den burde være.

Han havde ikke fra starten været klar over dette problem, og computeren fungerede stadig, men den svarede ikke til, hvad der var beskrevet eller aftalt, da han købte den. Mirek kunne derfor få en del af købesummen tilbagebetalt af butikken.

Supplerende garantier (udvidet garanti)
Butikker eller fabrikanter tilbyder ofte en udvidet garanti, som enten er inkluderet i prisen eller koster ekstra. Det kan give dig en højere grad af beskyttelse, men det kan aldrig erstatte eller mindske den mindstegaranti på to år, som du altid har.

Tilsvarende gælder det, at hvis en butik sælger dig et nyt produkt billigere “uden garanti”, betyder det kun, at du ikke har ret til yderligere beskyttelse. Du har altid ret til en gratis toårig garanti, hvis varen viser sig at være mangelfuld eller ikke svarer til beskrivelsen.

Sagseksempel

Din toårige retlige garanti kan ikke forkortes med en udvidet garanti

Carla købte en hårtørrer med seks måneders garanti fra forhandleren.

Da den gik i stykker efter otte måneder, tog hun den med tilbage til butikken. Butiksassistenten fortalte hende, at hendes garanti var udløbet, og at hun ikke havde krav på tilbagebetaling.

Med rette understregede Carla, at hun havde en gratis toårig garanti ifølge EU’s forbrugerbeskyttelsesregler, og at forhandlerens seksmåneders garanti kun var et supplement.

Brugte genstande
Brugte varer, som man køber hos en forhandler, er også omfattet af mindstegarantien på to år. Men varer, man køber af private, og som ikke handles i erhvervsmæssigt øjemed, er ikke omfattet.

I visse EU-lande gælder det for brugte varer, at køber og sælger kan aftale en garantiperiode på under to år, perioden må ikke være på under et år. Dette bør gøres klart på købstidspunktet.

Kilde http://europa.eu 13/06/2014


Sælger skal gøre dig tydelig opmærksom på…:

Sælger skal gøre dig tydelig opmærksom på, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at klage over en vare inden for reklamations- eller garantiperioden. Har sælger ikke har sat sig ind i, hvilke rettigheder du har som forbruger, så overvej at handle på en anden hjemmeside.


Sælger skal tydeligt informere dig om, hvilke persondata han indsamler om dig:

Sælger skal tydeligt informere dig om, hvilke persondata han indsamler om dig, f.eks. navn, adresse, køn, alder. Sælger skal også oplyse om, hvordan informationerne bliver brugt, og hvad de skal bruges til.

Dine betalingsoplysninger skal altid være beskyttet mod risikoen for, at nogen uberettiget kan få fat på dem, både under transmission og under den efterfølgende opbevaring. Tjek at der er en hængelås nederst på den side, du indtaster kunde- og betalingsoplysninger på hjemmesideadressen begynder med https://


Nedenstående skema viser bla. garanti periode for de forskellige mover mærker samt Europa Garanti m.v.:


Følger du os på Facebook?

– Hvis ikke husk, at give caravaninfo.dk et Like, så du er med på de første nyheder, videoer o.l..


www.caravaninfo.dk påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl i de oplyste data. Konstaterer du oplysninger som modsiger data fra ovenstående tabel, bedes du kontakte www.caranvaninfo.dk.



NB. Husk at deltage i afstemning, du kan også skrive dine evt. kommentar/ erfaringer nederst på siden:

Klik her – Link til side med afstemninger samlet




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*