Stormsikre dit Fortelt


I denne artikel finder du oplysninger om hvordan du sikre dit fortelt til “vintercamping (Storme & Orkaner)”.


Har du fortelt på om vinteren er det vigtigt du stormsikre dit fortelt korrekt. Mange fortelte bliver beskadiget om vinteren hvor naturens kræfter er store, og efter en dejlig sommer har man glemt alt om hvor enorme kræfter naturen kan leverer.

Vi har nu selv været vintercampister i flere år, og har altid sikret vores fortelt ekstra ud over hvad der normalt er anvist, og vi har aldrig haft skader på vores fortelt 😃 .

Vores fortelt har været udsat for storme samt orkaner uden nogen skader eller andet – Derfor vil vi nu dele ud af vores viden til andre campister.

Hvor vores fortelt har overlevet uden nogen form for skrammer, har mange andres fortelte desværre taget skade – Vi tænker det må være de små ekstra ting vi gør, som gør hele forskellen 🙂 . Det er helt utroligt hvad en fortelt kan holde til, såfremt det er opsat korrekt.

Det eneste vi har frygtet ved storme samt orkaner er skader fra andre fortelte, f.eks flyvende teltdele eller andre genstande, derfor holder vi altid øje rundt rundt omkring hvor vi ligger, og vi får en dialog med de omkringliggende naboer hvis det er nødvendigt.

Vi har også de fleste gange haft en aftale med de omkringliggende naboer om, at vi holder øje med hinandens telte m.v., og har udvekslet telefonnummer. Vi er vintercampister (sæsonligger eller fastligger om vinteren) – Kald hvad du ønsker.

Inden du ryger til tasteturet for at kommenterer denne artikel fordi du sidder og tænker, jeg har også nogle gode erfaringer vedrørende stormsikring af fortelt ved “vintercamping”, og du ønsker at dele din viden, så tøv ikke med at kontakte os, således vi kan opdaterer artiklen med dine erfaringer – Det giver et bedre formidlings resultat til brug for vidensdeling.


Her vil vi oplyse mere detaljeret om hvordan vi stormsikre vores telt:

Brug lidt ekstra tid på opsætningen så det bliver gjort ordenligt, og vær tryg når der kommer storme og orkaner, se nogle gode råde i denne artikel.

Når du har opstillet dit fortelt skal du sikre det er spændt helt ud, således det er stramt i siderne og i fronten, et fortelt som ikke er spændt ud blafre når der er vind, og medføre ofte ekstra slid samt i værste fald skader.

Efter du har opsat dit fortelt imprægner vi rundt lynlåse inkl. på lynlåsen, således teltåbningerne går som smurt, vi skal jo kunne åbne teltet i alt slags vejr.

Vi har imprægneret hele vores telt en gang, og supplerer løbende efter nogle år med lidt imprægnering i syningerne samt rundt om døråbninger inkl. lynlåse.

Du kan ikke regne med, at et fortelt kan holde til storm samt orkaner med standard antal teltstænger, ligesom du ikke skal regne med det kan holde med kulfiber stænger, dog har vi set kulfiber har holdt til en storm. Anvend stålstænger til vintercamping, og supplerer med ekstrastænger (Vintersikring).

Følgende har vi gjort ekstra ud over standard opstilling (Se nedenstående pkt. og tekst inkl. tegning):
•Ekstra stænger i siderne for at optage de store vindkræfter, især vindstødene.
•Sikre de forreste lodrette stænger ekstra med en strimmel skridsikkert underlag samt plaststrips.
•Monter en verandastang (Vandret stang foran).
•Monter snore på de forreste stænger ved terræn samt ind mod campingvognen.
•Ved blød jord/terræn anvendt en finerplade 15×15 eller aluplade
•Er der luft mellem campingvogn, og hvor teltet går ind mod campingvogn lukkes der til med skumgummi eller andet.
•Placerer sandsække eller sten rundt udvendigt på den udvendige græskant.

Vi vil nu prøve at beskrive med tekst og billeder hvad vi har gjort jf. de oplistet punkter.

Vintersikring (Ekstra lodrette stænger & Verandastang):
De ekstra stålstænger kommer bla. fra vi har tilkøbt det som hedder “vintersikring”, som består i ekstra stænger til taget og i siderne.
Isabella skriver følgende på deres hjemmeside: (Hvis du drømmer om at campere om vinteren, anbefaler vi brug af en vintersikring, som sikrer fortelt og stel ved større snemængder. Den består af to ekstraoverliggere, FixOn II samt tre støttestænger. Fås til alle Universal- og vintertelte).

Det fremgår af Isabella´s tekst det kun er til, at sikre mod større snemængder ? – Men det er også med til forstærke opstillingen mod storm samt orkan 🙂 .

Her ser du vi har monteret 2 stk. ekstra stålstænger på denne side, hvor vinden oftes kom fra. Vi har også monteret nogle isoleringsrørskåle rundt de lodrette stænger for minimere slid på teltet.

Ovenstående sker ved alle 3 lodrette stålstænger (Har dit fortelt flere stænger, så gør det ved alle).
NB. Spar ikke en verandastang væk.

Vi plejer også at fikserer verandastangen og den miderste lodrette stang med en plaststrips.

Blød jord/terræn:

Ved risiko for blød jord/terræn anvender vi altid alu pladestykke på 15×15 cm hvor vi har boret nogle huller til den lodrette stang spids samt til pløkker. Du kan på nedenstående billede se opmærkning til pløkker i hjørnerne, vi bore 4 stk. huller et i hvert hjørne, dog anvender vi ikke 4 pløkker, oftest anvender 2 stk.
Har du ikke aluplade, så kan du f.eks anvende noget finerplade.

Hul bores således spids af stangen går igennem alupladen. Herudover bores der huller til jernpløkker (fastgørelse af aluplade/lodrette stand.

Opmærkning til boring af huller.

Fastgørelse ved terræn:

Sørg altid for de 3 forreste lodrette stænger er sikre med de runde jernpløkker i terræn.
Anvender du aluplade sikre du med pløkker igennem alupladen min. 2 stk. pløkker.

Husk at sikre de lodrette stænger mod terræn med pløkker. Enten via huller i den lille plastfod på selve stangen, eller via de huller du har boret i alupladen, såfremt du anvender forstærket plade ved evt. blødt jord/terræn.

Udover ovenstående ved terræn, har vi altid sikret de alle de lodrettet stænger med bardunsnor rundt om den lodrette stang, og bardunsnor længde=ca. 20-30 cm herefter isættes en pløk. Se iøvrigt det første billede (Tegning)

Ovenstående billede er blot illustrativ, for at forklarer ideen. Se det første billede (Tegning)

Udvendig sikring:

Se nedenstående tekst til punkterne på bilede.

Pkt. 1:
Slutter dit telt ikke tæt til campingvognens udvendige side, bør du tætne med f.eks skumgummi eller andet. Det handler om der helst ikke skal komme vind ind i teltet, fordi så bliver forteltet belastet langt mere, og med mange flere kræfter – Lidt “a la” faldskærm princippet, en sammenfoldet faldskærm tager vinden ikke fat i.

Pkt. 2:
Vi har sikret udvendigt med sten rundt græskanten, vi anvender også nogle gange sandsække.
Det handler om der helst ikke skal komme vind ind i teltet, fordi så bliver forteltet belastet langt mere, og med mange flere kræfter – Lidt “a la” faldskærm princippet, en sammenfoldet faldskærm tager vinden ikke fat i.

Pkt. 3:
Vi anvender bardunsnore, og her har vi anvendt Isabella elastik snor samt de runde klips som passer til forteltet´s runde huller til bardunsnore.

Isabella elastiksnor

Pkt. 4:
Selve bardunsnoren er en almindelig bardunsnor (ingen elastik), og ved du monterer bardunsnorene ca. 45 grader, opnår du den bedste styrke.
Som du ser på billede ser bardunsnorene stramme ud, men de er tilpasset elastiksnoren som vist på ovenstående billede, således når der kommer vindpres giver teltet sig lidt men bardunsnoren tager stadig fra (aflaster).

Løbende vedligeholdelse:
Du bør i løbet af vinteren tjekke efterspænde samlinger af stængerne, og hvis du syntes der er en bardunsnor eller pløk som skal pløkkes om, så gør det når det konstateres.

Ovenstående opsætning kræver faktisk ikke meget mere tid ved opsætning måske ½ time mere, men tænk på hvor meget glæde du får, istedet for bekymringer dårlige erfaringer hvis det går galt.

Hvem ønsker at komme og se sit telt se sådanne ud.


Inden du ryger til tasteturet for at kommenterer denne artikel fordi du sidder og tænker, jeg har også nogle gode erfaringer vedrørende stormsikring af fortelt ved “vintercamping”, og du ønsker at dele din viden, så tøv ikke med at kontakte os, således vi kan opdaterer artiklen med dine erfaringer – Det giver et bedre formidlings resultat til brug for vidensdeling. Tryk på denne konvolut: e-mail


Facebook gruppe: Camping, Udstyr & Teknik:

Er du ikke tilmeldt denne facebook gruppe, kan du via nedenstående banner link tilmelde dig.



Se også disse links:
•Link: Lithium (LiFePo4) Batteri
•Link: Se om hvordan du skifter Glykol på dit Alde centralvarme
•Link: Har du styr på dit gaskøleskab (ukontroleret flamme)
•Link: Monterer Tv vægbeslag
•Link: 12 Volt ledninger og sikringer


Følger du os på Facebook?
– Hvis ikke husk, at give caravaninfo.dk et Like, så du er med på de første nyheder, videoer o.l..


Caravaninfo.dk er Skandinavien´s største samt mest unikke private campingportal vedrørende:Campingvogne, Caravan Movere, Udstyr, Teknik, Artikler samt gode råd til Gør-Det-Selv Projekter.





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*