Denne artikel handler om montering af Kuliltealarm i campingvogn
Kuliltealarm med 7 års garanti samt 7 års batterilevetid.
Husk CO (kulilte) er farligt:
CO (kulilte) er en usynlig og lugtfri gasart.
CO (kulilte) udvikles naturligt i forbindelse med forbrændingsprocesser, og risikoen opstår når f.eks gasfyr samt gaskøleskabe ikke brænder ordentligt.
Problemet med kulilte opstår, hvis forbrændingen ikke sker ordentligt, og det kombineres med et utæt, eller til stoppet aftræk, hvorved røggassen og dermed CO’en evt. har mulighed for, at blive udledt i rummet, hvor du opholder dig.
Følgende symptomer kan stamme fra kulilteforgiftning:
• 35 ppm: Dette er den maksimalt tilladte koncentration af CO, som en rask voksen må være udsat for i en sammenhængende periode på 8 timer.
• 200 ppm: Let hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme efter 2-3 timer
• 400 ppm: Frontal hovedpine i løbet af 1-2 timer, livstruende efter 3 timer
• 800 ppm: Svimmelhed, kvalme og krampetrækninger i løbet af 45 minutter. Bevidstløshed indenfor 2 timer. Død indenfor af 3 timer.
• 1600 ppm: Hovedpine, svimmelhed og kvalme i løbet af 20 minutter. Død indenfor 1 time.
• 12800 ppm: Død indenfor 1-3 min.
Der findes forskellige kuliltealarmer på marked:
Såfremt en kuliltealarmen ikke giver en alarm, udelukker det ikke, at der kan være CO (kulilte) i andre områder. En kuliltealarm kan ikke erstatte andre alarmer, som f.eks røgalarmer samt gasalarmer.
Hvilken kuliltealarm bør du vælge:
Ved køb af kuliltealarm bør du absolut vælge den bedste, her må du ikke spare penge.
Inden valg af vores kuliltealarm, havde vi nogle krav som skulle opfyldes: den skulle være i topkvalitet, således vi er sikre på den virker når den skal. Vores krav er også, at vi ikke ønsker den skal tilsluttet 12 volt eller 230 volt. Vi ønsker en på batteri drift med lang levetid og lang garanti periode.
Vi har før købt alarmer i den billige ende, men syntes ikke holdbarheden var så god, og så mister man tilliden, samt den tryghed man ønsker.
Vi går derfor efter det bedste på marked, så vi er sikker det virker som det skal, og vi kan have den tryghed, som vi ønsker ved at have kuliltealarm.
Vi ønsker en “kuliltealarm på batteridrift med lang levetid samt garanti” – Ja det er store krav vi stiller. Men det er lykkes os, at finde den en kuliltealarm på marked, som efterlever vores store krav til en kuliltealarm.
Vi valgte: Vælg kun det bedste til din campingvogn – Når du vælger Honeywell kuliltealarm får du kvalitet, sikkerhed og tryghed (7 års garanti & 7 års batterilavetid).
Honeywell har Kuliltealarmer (CO) som opfylder alle vores krav til en kuliltealarm:
• Top kvalitet – Anvendes også i offentlige institutioner
• Med indbygget batteri med “levetid & garanti” på 7 år (Ingen tilslutning til 12 volt eller 230 volt)
• Skal ikke skifte batterier i levetiden som er 7 år 🙂
• Vedligeholdelses fri, og ingen dele skal udskiftes
• Du kan nemt flytte kuliltealarmen over i en ny campingvogn
Hvorfor vælge Honeywell?
Honeywell har i over 50 år været en førende producent af industrielle og kommercielle gasdetekteringssystemer, som typisk anvendes i de mest barske miljøer i verden – Olie- og gasplatforme, raffinaderier, forsyningsværker, militære anvendelser og halvlederindustrien for blot at nævne nogle få. Honeywell har i mere end 20 år anvendt sin ekspertise inden for gasdetektering til ikke alene at udvikle den første kuliltealarm til boliger, men også til at blive én af de førende producenter af kuliltealarmer i verden. Kilde: Honeywell
Generel beskrivelse:
• Høj driftssikkerhed
• Egen afprøvet sensorteknologi med lang levetid
• Tredjeparts-certificeret af BSI til EN50291-1:2010 og EN50291-2:2010
• Forseglet hus til at beskytte mod ugunstige omgivelsesforhold
• Alarmhukommelse
• Hændelseslogger
• Valgfri præ-alarm
• Lavt niveau-overvågningstilstand
• Signal for levetidsafslutning
• Driftomgivelser: Temperatur -10 °C – +45 °C
• 30-95 % relativ fugtighed (ikke-kondenserende)
• Størrelse 100 x 72 x 36 mm
• Vægt 135 gram
Ovennævnte blot for at nævne nogle.
Førstehåndsindtryk af produktet:
Den ydre indpakning giver et godt indtryk af produktets kvalitet, og når man åbner indpakningen og tager kuliltealarmen ud af æsken, er man ikke i tvivl om det er kvalitet man har med at gøre.
Der medfølger kuliltealarm, monterings beslag,en lille pose med et søm og et beslag til væg fastgørelse. Herudover medfølger der en meget udførlig brugerevejledning. Intet er overladt til tilfældighederne, du finder alle de oplysninger du har brug for, og du behøver således ikke at finde oplysninger andre steder på internettet end hos producenten. idet alt fremgår af brugervejledningen.
Det fremgår ligeledes, at kuliltealarmen er egnet til brug i boliger, campingvogne, faststående campingvogne, autocamper samt både.
Smarte samt gode detaljer:
Monteringen kan udføres på to måder, du kan vælge at fastgøre beslaget (bagsiden) direkte til væggen, du kan også anvende den lille sorte dims som har den funktion, at du let kan nedtage din kuliltealarm uden at skulle presse kuliltealarmen til siden, således den frigøres fra bagbeklædningen. Denne montering bør kun anvendes i din bolig eller hvis du er fastligger. Kører du med din campingvogn bør den monteres fast.
En deltalje som er super smart og god, er at batteriet ikke er belastet før du har monteret kuliltealarmen fast til bagbeklædningen (monterings beslaget). Ved montering af kuliltealarm og beslag, aktiveres batteriet (Smart) 🙂 .
Når kuliltealarmen giver alarm, vil du på kuliltealarmen kunne se, den lyser rød ud for “alarm”, og hvis der fejl vil den lyse gul ud for teksten fejl. På samme måde hvis den har registreret for meget kulilte, vil den lyse ud for teksten “udluft” på kuliltealarmen.
Du vil derfor altid kunne se, hvorfor den giver alarm, og hvad du bør gøre.
På bagsiden af kuliltealarmen er der mulighed for at skrive hvornår man har installereret sin kuliltealarm.
På selve æsken fremgår det, hvornår du skal skifte til ny kuliltealarm. På denne kuliltealarm fremgår det, den skal udskiftes i september måned 2023. Hvordan husker du så det, vi har indsat tidspunktet i vores outlook opgaver, og sat den til at komme med en popup oplysning, om at vi skal skifte kuliltealarm. Således vil vi i september 2023 få en oplysning vi skal skifte kuliltealarm 🙂 .
Hvor skal du placerer din kuliltealarm i campingvognen:
Honeywell oplyser montering for lokaler som etværelses lejligheder, campingvogne eller både, hvor opholdsrum, køkken og soveværelse er i samme rum, skal alarmen placeres så langt fra kogeapparater som muligt, men tæt på, hvor personen sover.
Du skal være opmærksom på, at kulilte har samme tæthed som luft og derfor fordeles ens i lokalet. Men da kulilte dannes af en forbrændingsproces, er gassen sandsynligvis varmere end den omgivende luft og vil blive tvunget op mod loftet.
I campingvogne hvor opholdsrum, køkken og soveværelse er i samme rum, skal kuliltealarmen placeres så langt fra kogeapparater som muligt, men tæt på hvor du sover.
Kuliltealarmen skal hænge frit, det vil sige at man ikke må placere den bag låger i et lukket skab, og der skal være frit rum omkring kuliltealarmen, så den kan spore kulilte i luften.
Du kan vælge og monterer din kuliltealarm i loftet eller på en vægflade. Monterer du den i loftet, skal den være mindst 300 mm fra enhver væg. Placer du på en vægflade skal din kuliltealarm monteres mindst 150 mm fra loftet. Herudover skal den være placeret 1-3 meter fra gaskedel, køleskab gaskomfur – Denne montering er i boliger.
Som udgangspunkt: For caravans/campingvogne/mobilhomes, gælder de samme præferencer, som for almindelige boliger angående de respektive afstande.
Men for campingvogne og lignede med små rum, kan alarmen placeres lavere end den anførte respektive afstand og i nærheden af personernes åndedrætszone.
I vores Kabe campingvogn har vi valgt at placerer den ved sengen (Hovedende). Vi har placeret den på undersiden af en hylde (se billede). Da vi er kørende campister, har vi valgt en fast montering af kuliltealarmen, således den sidder fast når vi kører.
• Link: Se mere om Symptomer på kulilteforgiftning
• Link: Korrekt placering af kuliltealarmer i boliger, fritidshuse, campingvogne og både
Konklusion:
Vi er meget tilfredse med denne kuliltealarm fra Honeywell som efterlever alle vores krav til en kuliltealarm.
Det er ligeledes super godt vi ikke skal tænke på at skifte batterier de næste 7 år.
Set i lyset af hvor meget en campingvogn koster. Typisk ca. kr. 110.000 – 500.000, så er det et lille beløb du betaler for, at få installeret en kvalitets kuliltealarm, og hermed få optimeret din sikkerhed samt tryghed.
Bliver ofte spurgt om hvor ovennævnte kuliltealarm kan købes: Her kan du købe Honeywell kuliltealarm:
Se også artikel vedrørende “Røgalarm i en campingvogn”:
Nedenstående er kopi fra Honeywell´s brochure materiale:
Alarmniveauer:
EN50291 definerer det kulilteniveau, hvor enheden skal og ikke skal gå i alarm. Jo højere kuliltekoncentrationen er, desto hurtigere udsender enheden en alarm. Det er baseret på, at kuliltens forgiftende virkning bestemmes af kuliltekoncentrationen og udsættelsestiden. Alarmpunkterne sikrer, at brugeren altid advares, når der opstår kritiske situationer. Alarmniveauerne er: 50 ppm: Alarm mellem 60 og 90 minutter 100 ppm: Alarm mellem 10 og 40 minutter 300 ppm: Alarm inden for 3 minutte
Præ-alarm:
Farlige kulilteniveauer kan skyldes defekte apparater, hvorfra der begynder at sive mere og mere kulilte ud med tiden. Præ-alarmen sikrer en tidlig advarsel af sådanne situationer, hvis den er aktiveret, også selvom alarmniveauerne endnu ikke er nået. Hvis præ-alarmerne udløses hyppigt, anbefales det at tilkalde en tekniker for yderligere undersøgelser. Præ-alarmen begynder at give indikationer, når 25 % af alarmniveauet (tid og koncentration) er nået. Hvis der for eksempel er forekomst af 43ppm kulilte, starter præ-alarmen efter 15-23 minutter
Lavt niveau overvågningstilstand:
For at forhindre unødvendige alarmer på grund af korttids kuliltespidsværdier (f.eks. fra cigaretrøg) forbyder EN-standarden enhver alarm før 3 minutter med kulilteforekomst eller for koncentrationer under 30ppm. Lavt niveau-overvågningstilstanden giver mulighed for at anvende enheden midlertidigt som en målingsenhed. Når tilstanden er aktiveret, får enhederne øjeblikkeligt det blå udluft-lys til at blinke, hvis kulilteniveauet stiger til over 10ppm. Enheder med et display viser også det aktuelle kulilteniveau.
Sensorteknologi:
Sensoren spiller en vigtig rolle for at sikre en korrekt kuliltedetektering. Honeywell anvender sine egne elektrokemiske celler: Ecosure® (7 års levetid og garanti) Ecosure X® (10 års levetid og garanti). Mere end 10 års erfaring og strenge kvalitetskontroller giver os sikkerhed for, at cellerne fungerer under hele alarmens levetid.
Selvtest:
Honeywells kuliltealarmer udfører en automatisk selvtest for elektronikken hvert 60. minut.
Alarmhukommelse (slutbruger):
Kulilte efterlader intet spor, som kan registreres af mennesker, og du har måske et defekt apparat, som får alarmen til at gå i gang, mens du er ude. Hukommelsesfunktionen sørger for, at det røde lys bliver ved med at blinke (LCD-versionen viser også PPM-niveauerne), indtil der trykkes på knappen, eller der er gået 7 dage.
Hændelseslogger (professionelle):
Honeywells kuliltealarmer registrerer en hændelseshistorik, som kan downloades af fagfolk. Det giver en mere dybdegående analyse af kuliltehændelser som for eksempel oplysninger om kuliltekoncentrationen i de sidste 7 dage og ugentlige maksimumsværdier under hele levetiden. Datoerne for alarmhændelserne registreres.
Afslutning på levetid:
Kuliltealarmer varer ikke evigt og bør udskiftes efter datoen for deres levetidsafslutning. Levetiden bestemmes hovedsageligt af kuliltesensoren. EN-standarden for kuliltealarmer kræver derfor, at alle kuliltealarmer har et signal for afslutning på levetid, som er implementeret på alle Honeywell kuliltealarmer.
Forseglet hus:
Honeywell’s X-Serie alarmer har alle gummiforseglede huse. Det beskytter elektronikken mod ugunstige omgivelsesforhold som f.eks. fugtighed og forbedrer driftssikkerhed og levetid. Vi har anvendt denne teknologi med stor succes i mange år i vores kommercielle røgalarmer, som udsættes for særligt barske omgivelsesforhold.
Alarm lydløs:
Der kan muligvis være en alarmhændelse, hvor du gerne vil gøre en ekstremt høj lydalarms summer lydløs, for eksempel, når du har situationen under kontrol. Ved tryk på Alarm lydløs-knappen på enheden gøres summeren lydløs i 5 minutter. Alarmlyset fortsætter med at blinke, så længe enheden registrerer en trussel.
Fejl lydløs:
Der opstår en typisk fejl, når alarmen advarer om et næsten afladet batteri. Alarmen begynder at bippe én gang i minuttet ledsaget af et blinkende fejllys. Fejl lydløs giver dig mulighed for at gøre summeren lydløs i 24 timer og give dig tid til at afhjælpe fejlen. Hvis du vil genstarte 24-timers timeren om morgenen, kan du trykke på knappen én gang til.
Test med nedsat lydniveau:
Alarmerne skal testes jævnligt for at sikre, at de fungerer korrekt. Når du har trykket på Test-knappen, starter alarmen selvtesten, alle lys blinker, og alarmen lyder. Vi har reduceret lydniveauet til denne testfunktion betydeligt fra det fulde alarmniveau på 85 dB for at beskytte din hørelse. Når du holder knappen trykket ind, lyder det fulde alarmniveau.
Beskyttet mod misbrug:
Professionelle udlejere ønsker at sikre sig, at installerede alarmer ikke kan deaktiveres af deres lejere. Vores X-Serie alarmer har alle forseglede batterier, som ikke kan fjernes af slutbrugeren. Når enheden først er installeret, kræves der et værktøj (skruetrækker) til at slukke enheden.
Vedligeholdelsesfri drift:
Alle Honeywell X-Serie alarmer har livstidsbatterier og kuliltesensorer – der er ingen ekstra udgifter til reservedele eller arbejdskraft til monteringen af dem. Den eneste krævede vedligeholdelse er lejlighedsvis rengøring af produktet.
Interlink:
Interlink giver dig mulighed for at forbinde flere alarmer til et alarmsystem. Hvis én af enhederne går i alarm, lyder alle de øvrige alarmer også. Det forbedrer sikkerheden betydeligt, især i større ejendomme. Alle X-Serie alarmer opgraderes til at blive tilsluttet trådløst. *Alle el-drevne X-Serie alarmer kan tilsluttes med ledning.
Back-up-batteri:
El-drevne alarmer kan blive udsat for strømsvigt. Derfor er alle Honeywells el-drevne X-Serie alarmer forsynet med et back-upbatteri
Deltag i vores Facebook gruppe:
Facebook Gruppe Camping-Udstyr-Teknik
Ovennævnte kuliltealarm fra Honeywell kan købes her: Klik på dette link
Jeg søger en Kulilte og gas alarm da vores nuværende er afgået ved døden. (ET-999 gas,narkose)
Tillægspørgsmål: Vores mover…en ældre udgave af PowrMover virker ikke i den side. Kender du en forhandler af dette brand.
Nyder din website, Tak for det.