Mover og Batteri til Campingvogn

Campingvogn Mover er blevet populært blandt campister, det skyldes dels der stadig er et stigende behov for mere komfort, og campingvognene er blevet større og tungere.

Flytning af din campingvogn kan være en udfordrende manøvre især kan det være svært, at få campingvognen ind på nogle parceller med træer eller små paraceller samt i indkørslen – Medmindre du har en Campingvogn Mover monteret.

Quattro Diamond Mover

 

 

 

Der findes forskellige mærker Campingvogn Movere på marked bla.:

Truma Mover, SimPark Mover, GO2 Mover, Enduro Mover, Powrtouch, Powrwheel, Kronings Mover, Reich Mover, AL-KO Mammut Mover, Trolley Mover, E-go Mover, PS-Mover/ P1-Mover. (P1-Mover og PS-Mover er den samme Mover, P1-Mover leveres til Holland, og importeres til Danmark med navnet PS-Mover).

Quattro Diamond er en automatisk Mover som kan anvendes til campingvogne op til 2500 kg max vægt, 2350 kg ved 15% hældning, og med op til 7 års garantiMarkeds bedste garanti.

Det kan være svært, at beslutte hvilken model Campingvogn Mover man skal købe:

Man skal være opmærksom på, at den mover man har set sig varm på kan trække campingvognens totale vægt, undersøg altid om Campingvogn Moveren kan klare din campingvogns total vægt. Du kan bla. se hvor kraftig Campingvogn Moveren er ved, at se hvor meget Campingvogn Moveren max kan klare ved stigning på f.eks 13% kan den flytte max 2.300 kg.

De fleste campingvogn movere har i dag aluminiums ruller, der findes både små og store aluminiums ruller alt efter Campingvogn Mover mærke. Du bør ikke købe en Campingvogn Mover uden aluminiums ruller.

Der er sket stor udviklling af Campingvogn Movere, og kvalitets  Campingvogn Movere er bla. Truma, SimPark blot for nævne nogle.

Hvilken mover bør du købe:

Truma Mover og SimPark Mover er bla. kvalitets Campingvogn Movere som findes på marked. Truma Mover har som den eneste på marked en Mover uden kul (Truma XT), hvilket har flere fordele – Se mere længere nede i artiklen. Truma XT som er den dyreste Campingvogn Mover fylder ikke så meget, vejer indre og som nævnt med kulfri motor.

Simpark Mover er udført i rustfrit stål, og er optimal for campisten som camperer hele året.

Salg af movere startede for alvor i 1999 i Danmark

 

Læs Mere

 

Campingvogn Mover uden kul/børsteløs:

Indledningsvis kan det oplyses der er mange fordele ved en børsteløs el-motor (uden kul), hvilket sikkert også bliver fremtiden.

Campingvogn Mover uden kul/ børsteløs har færre sliddele, bruger mindre strøm, genererer mindre varme, bedre ydeevne, højere drejningsmoment hvorfor effektiviteten kan gøres højere, og som regel har de lavere elektrisk støj. Man undgår ligeledes kul støv samt fugt som kan gøre motoren sløv. kulfri/Børsteløs “motor” er vedligeholdelses fri, da den er uden kul og kommutator.

En kulfri (børsteløs) Campingvogn Mover (el-motor) virker som en DC motor med børster, bortset fra at kummuteringen sker elektronisk.

Ved børsteløs motor er det motorens hastighed som bestemmer feltets hastighed, og motorens hastighed justeres ved at ændre spændingen.

Typisk har en kulfri el-motor (børsteløs) ikke samme startmoment som en motor med børster (med kul), det er fordi regulatoren ikke kender motorens position når den ikke roterer. De kulfrie (børsteløse) el-motorer har samme karakteristikker som motoren med kul, hvis man ser bort fra opstarten.

Hvis der eksempelvis er monteret en form for positions måler på en kulfri  el-motor, så regulatoren altid har kendskab til motorens position, kan man opnå samme store startmoment på den kulfrie (børsteløse) el-motor.

Montering af Truma XT Mover:

Truma XT Mover
Montering af Truma XT Mover har aldrig været lettere, og vægten er gået ned ligesom der er sket væsentlige forbedringer samt et andet design –  Se artikel via dette link:

Læs Mere

 

Se også link vedrørende vinterklargøring af Campingvogn Mover:

 

Læs Mere

 

Strømforbrug ved brug af Campingvogn Mover:

Strømforbruget er forskelligt på de forskellige Campingvogn Mover mærker, nogle mover mærker oplyser gennemsnit strømforbrug ved almindelig plan terræn på f.eks ca. 35 A og 20 A, og max strøm forbrug på ca. 120 A til 150 A. Truma XT som er med kulfri el-motor har lavere strøm forbrug grundet den er med kulfri motor.

Når du skal købe et batteri skal man sikre sig batteriet kan klare de store strømudladninger en Campingvogn Mover har behov for, ellers fungerer moveren ikke. Derfor skal man kende til hvor stort max strøm forbrug Campingvogn Moveren har.

Vedligeholdelse af Campingvogn Mover:

Din Campingvogn Mover bør vedligeholdes samt rengøres efter behov hvis din mover skal holde mange år, og være funktionsdygtig når den skal bruges.

Heldigvis er det simpel og du kan gøre meget selv, f.eks inden du stiller din campingvogn for vinteren, bør du sørge for at rengøre Campingvogn Moveren med vand, og fjern mudder,sand salt m.v.. Derefter bør du sprøjte de glidende og bevægelige dele med et kvalitets smøremiddel. Se mere om vedligeholdelse:

 

Læs Mere

 

Campingvogn Batteri:

Man bør købe et batteri som passer til den Campingvogn Mover man køber samt ens behov og frivægt. Du bør ikke spare her, det er vigtigt din Mover yder max altid, og det gør den kun hvis dit batteri kan leverer den max strøm den har brug ved anvendelse. Ligesom dit batteri´s levetid kan blive forlænget ved korrekt opladning, og ikke mindst med den rigtig type batterilader som passer til batteriet.

Lithiumbatterier er faldet i pris, og falder løbende i pris samtidig med der sker stor udvikling af lithiumbatterier. Lithium batterier har mange fordele, herunder blot for at nævne nogle:

  • Lav vægt
  • Hurtig ind- og udladning
  • Lang levetid
  • Større sikkerhed

Man må ikke oplade et lithium batteri ved “batteri temperatur” under 0 grader, du kan anvende batteriet til mover m.v. selv om batteriet er under 0 grader. Lithium batteri kan typisk anvendes ned til -20 grader.

NB. Har du en campingvogn over 1.000 kg totalvægt bør du ikke installerer et lithium batteri mindre end 20 Ah.

Peak Power Pack 40 Ah Lithium batteri 8,6 kg til Campingvogn Mover samt forbrug i Campingvogn:

Vi har valgt at skifte vores batteri i campingvognen med dette batteri kraftværk. Det er ikke et hvilken som helst lithium batteri – Vi har valgt Victron Peak Power Pack 40Ah som har mange funktioner/muligheder.

 

Læs Mere

 

Du skal tage stilling til om du også ønsker, at batteriet skal tilsluttes campingvognens 12 volt således du kan anvende lys, og strøm til vandpumper m.v. i campingvognen selv om du ikke er tilsluttet faststrøm f.eks på en campingplads.

Har du batteri i campingvognen bør du få tilsluttet 12 volt i campingvognen. Alt efter hvor uafhængig du ønsker at være vedrørende tilslutnings af fast strøm, og dit forbrug af strøm skal være med til at finde det korrekte størrelse batteri og lader, dog er du dækket godt ind med ovennævnte batteriløsninger.

 

Batteriladere:

Det er vigtigt du anvender den korrekte batterilader til dit batteri i campingvognen, bla. hvis du vil sikre lang levetid på batteriet samt for at undgå batteriet bliver beskadiget.

Du bør ikke spare på kvalitetten af batteri og batterilader. Du bør vælge en lader med flere trin f.eks min 3 trins lader, dog afhænger det af hvilken batteri du vælger til din campingvogn.

Victron Blue Smart IP67 batterilader til campingvogn er en proff. batterilader til den kræsne campist der ønsker en kvalitets batterilader som sikre dit batteri lang levetid, og som kan styres via
bluetooth med Victron Connect APP. Herudover er Victron Blue Smart IP67 uden blæser til køling af batterilader, derved undgår du blæserstøj.

Se artikel via dette link: Victron Blue Smart IP67 batterilader til campingvogn

 

Læs Mere

 

Er du en type campist som har interesse for udstyr samt forlænge levetiden på dit batteri, kan du med fordel se mere her:

Victron Battery monitor BMV-712 Smart er kvalitet, og viser realtime nøjagtige oplysninger om dit batteri uanset om lader er tilsluttet strøm. Du kan altid se data om dit batteri fra Victron App, nemt og hurtigt. BMV 712 Smart har mange gode funktioner i forhold til andre ligende produkter.

Se artikel via dette link: Victron Battery monitor BMV-712 Smart

 

Læs Mere

 

Victron Battery monitor BMV-712 Smart

Garanti:

Der er mange variationer vedrørende garantier, hvorfor garantiperioden og betingelserne for garantiperiode kan være forskellig, og det er værd at overveje forskellene da disse kan påvirke prisen på eventuelle reparationer i fremtiden.

Nogle Caravan Mover mærker tilbyder fuld garantidækning hvor det f.eks oplyses: Vi giver x års garanti på Caravan Moveren, dog ikke på rullerne, hvor der gives 2 års garanti. Garantien dækker reservedele, dog ikke arbejdsløn for udskiftning.

Det er derfor en vigtig parameter ved køb af Caravan Mover du får så god garanti som muligt, det vil sige en garanti hvor arbejdsløn og materialer er dækket.
•Link: Se mere i menuen Mover garanti via dette link .

 

Forsikringsdækning Campingvogn Mover:

Har du monteret en Campingvogn Mover på din campingvogn, betragtes den hos nogle forsikringsselskaber ikke som ekstraudstyr, men indgår i campingvognens handelsværdi og er derfor fuldt forsikret.

Nogle forsikringsselskaber ser således på fastmonteret udstyr:
Fastmonteret udstyr og afmonteret udstyr, som alene bruges til vognen, er som regel dækket i det omfang, at værdien af udstyret og værdien af campingvognen ikke er større end den samlede værdi, som er anført i din forsikringspolice.

Du bør derfor sikre dig din mover er dækket med på policen, en kaskoforsikring omfatter typisk ekstraudstyr på op til 10.000 kr., har du en Mover monteret er det beløb hurtigt brugt, også er der måske ikke dækning på dit øvrige fastmonterede udstyr.

Forsikringssummen kan ofte udvides op til større beløb, således alt dit fastmonteret udstyr er dækket med på din forsikringspolice – Ekstraudstyr kan f.eks. være klimaanlæg, Campingvogn Mover, Batteri eller fastmonteret markise blot for at nævne nogle.

Udstyr som ikke er fastmonteret:

Ikke fastmonteret udstyr (udstyr som du typisk tager med ind og ud af campingvognen) er dækket af din indboforsikring, husk campingvognen skal være aflåst.

Reservedele:

Nogle Campingvogn Mover mærker oplyser om sortimentet af reservedele som kan købes via internettet i Danmark, andre Campingvogn Mover mærker har ikke reservedele sortiment tilgængeligt via internettet i Danmark.

Der findes virksomheder uden for Danmark som tilbyder en bred vifte af reservedele til Campingvogn Movere.

 

Hvor samt hvilken mærke mover du bla. kan købe reservedele til:

[ws_table id=”64″]

 

 

Hvor ofte skal du kontrollerer om afstanden mellem ruller og dæk er korrekt

Du bør en gang om året f.eks ved forårs klargøringen kontroller om afstanden mellem ruller og dæk er korrekt justeret. Ved dækskift bør du også kontrollerer afstanden mellem ruller og dæk er korrekt justeret.

Er din Campingvogn Mover ikke korrekt justeret, kan du risikerer den ikke fungerer korrekt når du skal anvende moveren. Vi er ofte blevet spurgt om der findes en vejledning til hvordan man justerer afstanden mellem ruller og dæk er korrekt, derfor denne vejledning 🙂 .

 

Læs Mere

 

Se samlet oversigt vedrørende Campingvogn Movere:

Her finder en oversigt med stort set alle artikler vedrørende Campingvogn Mover.

 

Læs Mere

]

 

Deltag i afstemninger via dette link: Deltag i afstemninger


Du finder flere oplysninger om Campingvogn Movere og batterier til Campingvogne i menuen øverst på denne side.


Links:

•Link: Montering af Truma XT mover
•Link: Lithium batteri 8,6 kg
•Link: Victron Blue Smart IP67 batterilader

•Link: Victron Battery monitor BMV 712 Smart
•Link: Enduro 505 Mover
•Link: Fejlsøgning af mover.
•Link: Link: Batterier
•Link: Tilslutte 12 volt batteri i campingvogn
•Link: 12 Volt ledninger og sikringer.



Deltag i vores Facebook gruppe:

Facebook Gruppe Camping-Udstyr-Teknik


Camping-Udstyr-Teknik:

Deltag i facebook gruppen Camping Udstyr, Teknik. En hyggelig gruppe som er for alle, og hvor der er god dialog samt hjælp at hente.

Læs Mere




Solceller Camping:

Har du solceller til camping eller overvejer du solceller til camping, kan du med fordel deltage i facebook gruppen Solceller Camping som omhandler alt vedrørende Solceller inden for Camping: Campingvogn, Autocamper, Telt, Teltvogn, Shelter, Campinghytte, Mobilhome eller Bivuak m.v..

Solceller Camping - Facebook Gruppe



Læs Mere


Summary
Mover og Batteri til Campingvogn
Article Name
Mover og Batteri til Campingvogn
Description
Mover og Batteri til Campingvogn
Author
Publisher Name
Caravaninfo.dk
Publisher Logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top