Vinterklargøring af din Mover:
Drivenhederne bør holdes rene for groft snavs efter behov. Når campingvognen rengøres kan du evt. skylle moveren med en vandslange (Ikke højtryksspuler).
Du bør rengøre din mover min. hvert år, evt. før brug om sommeren eller før opbevaring for vinteren.
Din mover bør smøres med et godt smøreprodukt, se dette link: Klik her og læs mere om smørekursus samt gode smøreprodukter .
Det er vigtigt smøremiddel ikke kommer på mover ruller eller dæk!
Se hvor du skal skal smøre moveren Klik her og læs mere om hvor du skal smøre en mover .
Udover vedligeholdelse af din mover bør du også kontroller om har den korrekte afstand til dæk. Drivenhederne bør også kontrolleres for korrosion rengør efter behov, det er god ide at vaske salt af efter kørsel om vinteren.
Vinterklargøring af dit campingvogn og Mover batteri:
Alle batterier selvudlades, og fritidsbatteri har ca. 5-6 % selvudladning pr. måned ved 20°C. Hvis dit batteri står hen i længere tid skal der ske genopladning. Batteriets selvudladning bliver mindre jo mere kulde det bliver udsat for. Feks. halveres selvudladningen for hver 10°C temperaturen falder (ved 20°C 5-6 % ved 10°C ca. 2,5- 3 %), batteriet bør derfor opbevares et koldt sted for at undgå for meget selvudladning, med mindre du har mulighed for opladning.
Gel samt AGM batteriers selvudladning er lavere, og du kan forvente et fuldt opladet (100%) batteri, kan opbevares uden forbrug i ca. 6 måneder ved 10°C uden det giver problemer, afhængig af batteritype. Dog er det bedst batteriet får en genopladning (100%) efter ca. 3-4 måneder.
Hvis et batteri er 100 % opladet fryser det først ved ca. -70 °C, batteri med 50 % opladning kan først fryse ved ca. – 25 °C, batterier uden strøm kan fryse ved – 7 °C. Sørger du for dit batteri har 50 % ladning kan det klare de værste kulde grader i Danmark.
Der bør ikke være forbrug på dit batteri mens batteriet står i vinterhi, med mindre du genoplader batteriet nogle gange i vinterperioden.
Husk dit batteri kapacitet reduceres ved kulde:
Et fuldt opladet batteri som belastes i kulde ved ca.:
+ 25°C giver 100 %
+/- 0°C giver 75 %
– 18°C giver 50%
Deltag i vores Facebook gruppe:
Facebook Gruppe Camping-Udstyr-Teknik